Arcgency har i foråret 2019 modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat.
Formålet med Statens Kunstfonds arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde arkitekter mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde.
Udvalget prioriterer overraskende og tankevækkende ansøgninger, der udviser mod til at udforske, udfordre og udvikle arkitekturfaget, og som grundlæggende forholder sig til arkitekturens rolle i verden og dens betydning i hverdagen. I vurdering af de kunstneriske kvaliteter lægger udvalget særlig vægt på tre grundkriterier: mod, relevans og  æstetisk forståelse.
UDDRAG FRA ANSØGNINGEN
Hos Arcgency kigger vi efter sprækkerne, for det er ofte her at lyset kommer ind som Leonard Cohen synger. 
Det er sprækkerne i byen, i systemerne, i hverdagen og i måden vi tænker på. Vi undersøger dem og forsøger at plante frø der kan spire og skabe nyt liv. Nye måder at være, gøre og tænke på. Vi ser os selv som en slags arkitektoniske gartnere. Ofte ved vi ikke hvilke frø der overlever og hvilke der går til. Det handler om, at plante nok og plante de rigtige steder. 
Med en blanding af intuition, erfaring og drømme gøder vi frøene, i ønsket om at skabe noget nyt og uforudsigeligt.
Den urbane bondegård
På mine cykelture rundt i København får jeg flere og flere yndlingssteder. Steder jeg elsker at genbesøge. Steder jeg giver mig tid til at undersøge og mærke efter. Steder jeg mærker, at der er potentialer, men de skal fremkaldes. De rigtige forbindelser skal dannes for, at projektet kan tage form. Et af disse steder, er vi nu ved at udvikle til Danmarks største byhave med fælleshuse, kokkeskoler, landkøkken, væksthuse, planteskole og ikke mindst mange lange rækker af økologiske grønsager, der skal dyrkes, passe og spise  sammen med byens skolebørn. En bondegård midt i byen. 

Projektet åbner, et utilgængeligt område, for byens borgere og inddrager dem som aktive medspillere i transformationen. Misvedligeholdte bevaringsværdige bygninger gives nyt liv ved at gentænke funktionen. Vi bruger moderne arkitektoniske greb for, at gøre dem funktionelle og tilgængelige samtidig med deres eksisterende æstetiske værdier fremhæves og bygningernes særlige materialet iscenesættes. 
Projektet startede som et lille frø sået i vores kærlighed til stedet. Langsomt er det ved at vokse sig til et helt økosystem af involverede parter og kræfter der arbejder for at genopbygge gården i byen. 
Den urbane dagligstue 
Arbejdet med Samuels ledte os videre til Absalon. Her har vi transformeret en tom kirke til et levende fælleshus for byens borgere. En udvidet dagligstue for Københavnerne. Her er åbent hver dag fra syv morgen til firetyve aften. Du kan komme alene eller sammen med andre, men omdrejningspunktet er altid den sociale interaktion. Hver dag spiser 200 mennesker sammen til fællesspisning klokken 18. 
Vi har i fællesskab med bygherre og mange andre gode kræfter, arbejdet intenst med at revitalisere bygningen og rummet, så det i dag er nærværende og indbydende. Vi har rystet den arkitektoniske pose og genopfundet fælleshuset i en moderne urban kontekst. Absalon er et 1:1 eksperiment, hvis mål er hele tiden at udvikle sig sammen med sine brugere og vigtigst af alt at stå som et eksempel for andre ildsjæle, der ønsker at skabe sociale rum og nærvær i byens sprækker. Det kan være i New York, Timbuktu eller Aarhus.  
Absalon er et eksempel på, at arkitektur og kunst som rum og program kan ændre et forladt socialt rum til en levende spirekasse for nye relationer og eksperimenter. Det er også et eksempel på, at forbindelsen mellem, og sammensætningen af, de rigtige aktører er livsvigtigt for at projekter kan blive succesfulde. I Absalon er listen af bidragydere lang og forbindelsen god. Jeg kommer stadig tit Absalon og hvergang syntes jeg at lære noget om rum, interaktion og fælleskab. 

(...)

Jeg søger Statens Kunstfonden om støtte til, at kunne vedblive min rolle som  arkitektoniske gartnere, der undersøger byen for sprækker og potentialer med nysgerrigheden som kompas. I det ovenstående har jeg sat forstørrelsesglasset for nogen af de frø, der har eller som er lige ved at spire. Jeg har igennem årene plantet utallige frø, der ikke ville skyde eller som stadig mangler den nødvendige nærring til at bryde igennem. Jeg ønsker tiden til at være nysgerrige og undersøgende, så nye steder for fællesskab som fx. Absalon kan dykres og vokse og blive til integrerede dele af byen og folks liv. Jeg ønsker fortsat at kunne give tid til de lyssprækker, der ikke umiddelbart selv afslører deres arkitektoniske potentiale ved første øjekast, for som Cohen synger i en anden sang: ”look among the garbage and the flowers / there are heroes in the seaweed”. 

Simon Vinzent, Arcgency

You may also like

Back to Top